Socialøkonomisk Virksomhed

Virksomhedsdrift og socialt ansvar går hånd i hånd.

Erhvervsskolen Vestjylland er godkendt som socialøkonomisk virksomhed (SØV).
 
En SØV er kendetegnet ved at en stor del af et eventuelt overskud, geninvesteres i virksomheden, med det formål at skabe yderligere vækst og derigennem beskæftigelse.
 
Som socialøkonomisk virksomhed er vi optagede af, at bidrage til at flere fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse.
Vi har således internt en del medarbejdere, der er ansat i fleks eller skånejob, og vi arbejder konsekvent på at skabe vækst i vores virksomhed,
til gavn for flere mennesker der måtte have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
 
Vi er optagede af at skabe en sund SØV, der er bæredygtig og dermed uafhængig af offentlige tilskud.
 
På Erhvervsskolen Vestjylland driver vi SØV indenfor Træ og metal produktion, landbrug og køkken og service.
 
Mange af de ydelser og produkter vi  tilbyder, er udviklet og fremstillet lokalt på vores egen location.
 
Når du handler hos os er du med til at støtte op om tilblivelsen af fleks og skåne job, til gavn for den enkelte og for samfundet generelt.