Hvem er vi

Erhvervsskolen Vestjylland er en socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder uddannelses og beskæftigelsesforløb, for sårbare og udsatte mennesker.
Derudover driver vi catering, landbrug og produktionsvirksomhed, med det formål at medvirke til, at skabe arbejdspladser for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Vi holder til i moderne og smukke fysiske rammer, i naturskønne omgivelser tæt på Skjern Å, i den hyggelige landsby Borris. Med togforbindelser i byen er det meget nemt at komme til og fra stedet.

Vi tilbyder følgende forløb,

  • STU
  • Botilbud
  • Jobafklaring
  • Ressourceforløb

Vores uddannelses og beskæftigelses tilbud udgør,

  • Landbrug og naturpleje
  • Jern- og metal
  • Bygge og træ
  • Køkken, service og butik

Madleverancen – mad med socialt ansvar, er vores mad ud af huset koncept, med fokus på god mad, lokale råvarer koblet med socialt ansvar.

EV-shoppen – er vores egen fysiske butik, og webshop, hvor vi præsenterer og sælger produkter fremstillet på vores egne værksteder.

Landbruget – drives med fokus på dyrevelfærd, og græsning og pleje af naturarealer. Der fremstilles kvalitets kød fra lam, svin og kødkvæg.

Som socialøkonomisk virksomhed er vi optagede af at påtage os et socialt ansvar, og opererer med to bundlinjer, en social og en økonomisk. Vi skal være en økonomisk bæredygtig virksomhed og et overskud geninvesteres i yderligere udvikling af virksomheden, så vi igen kan skabe flere job og medvirke til at flere kommer i beskæftigelse.

Godkendt af socialtilsyn Midt
Erhvervsskolen Vestjylland er godkendt af Socialtilsyn Midt og har et botilbud med plads til 35 elever.

Du er altid velkommen til at kontakte os, for at høre mere om vores tilbud, eller for at aftale et besøg.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Køkken

Undervisning i produktionskøkkenet, der leverer mad til husets elever og kursister, samt mad ud af huset.