Værelserne

Når skoledagen er slut, har du måske brug for at slappe af for dig selv. Det kan du på dit værelse. Du får nemlig dit helt eget værelse med egen entre, bad, tv-stik og trådløst netværk. Værelset er på forhånd indrettet med et skrivebord, en seng og en reol, men vi ser meget gerne at du tager nogle af dine egne møbler og personlige ejendele med, når du flytter ind. Jo mere personligt dit værelse bliver, jo mere føler du dig tryg og tilpas. Skolen har også et vaskerum, hvor du kan ordne dit vasketøj.