Hest og rytter

Som elev kan du benytte vores fritidstilbud om at ride og hjælpe med at passe skolens heste. Vi har en super indhegnet ridebane 20 x 60 der kan benyttes året rundt med belysning, og en hestestald, med 6 fine hestebokse, vandspiltov, rytterstue der er opvarmet med plads til sadler – trenser og hvor du kan hygge med dine nye kammerater. Der er som elev mulighed for at få opstaldet din egen hest til en meget fornuftig pris.

Ridning - undervisning ligger fast to gange om ugen, eller efter nærmere aftale og niveau. Det er ikke et krav at du har prøvet at ride, eller har erfaring med heste.

Skolen bestræber sig på at få føl hvert forår, så er du til avl – opdræt eller hygge med nybagte føl i halmen.

Det er vigtigt at nævne at vores heste, er et fritidstilbud, og ikke en linje man kan vælge.

Til daglig er det landbrug og naturpleje linjen der har ansvaret for at passe hestene.